Størrelsen af skateboarddeckets afhænger af størrelsen på dine fødder. Små skostørrelser (under str. 38) bør have et skateboard, der er omkring 7". Mellemstørrelse (str. 38-43) skal kigge efter et skateboard deck på 7-7,5". Har du større fødder, skal du have et deck over 7,5". Når du skal vælge skateboard trucks, skal de matche deckets bredde (
se vores skateboardguide for mere). Kvaliteten af trucken følger ofte prisen, og det er en fordel at vælge anerkendte mærker. En truck skal kunne grinde, men må ikke være så tung, at den gør det svært at poppe skateboardet.
Hårdhed og størrelse er nøgleordene, når du skal vælge et skateboardhjul. Hårdheden på skateboardhjul måles på durometer skalaen (fx 100A). Hårde hjul ruller hurtigere og holder længere, til gengæld er de mere følsomme overfor ujævnheder. Bløde skateboardhjul giver en mere ensartet kørsel og foretrækkes til streetskateboarding. Store hjul ruller hurtigere og vælges af rampeskateboardere, mens mindre hjul giver bedre balance (mindre tyngdepunkt) og foretrækkes af street skateboardere.
Du skal have 8 kuglelejer til dit skateboard (2 i hvert hjul). Kuglelejernes kvalitet rangeres globalt på ABEC skalaen. ABEC 3-5 er standarden og bruges på mange skateboards. ABEC 7-9 bruges tit til boards, der skal rulle hurtigt og af rampe skateboardere. Jo højere ABEC værdi, desto mere præcist er kuglelejet konstrueret. Dette gør, at det ruller bedre.
Ønsker du at lære mere om skateboards, så læs vores store
skateboardguide. Ellers er du altid velkommen til at kontakte vores
kundeservice, som sidder klar til at besvare dine spørgsmål.